Personen I. C. Christensen - Lokalhistorisk arkiv

Fakta om I. C. Christensen

J.C. Christensen var født på en hedegård i Påbøl i Hoven Sogn i Vestjylland.

Faderen var Mads Christian Christensen og moderen Karen født Jensdatter.

Hans søster Marie Christensen blev også politiker for Venstre.

Som det var tradition på den tid, kom han allerede som 8-årig ud at tjene som hyrdedreng. Han var opvakt og videbegærlig, kom som ung på Grundtvigs Højskole og senere på Gedved Seminarium (eksamen 1877) og blev lærer i Stadil ved Ringkøbing 1886-1901. Han var sognerådsformand 1888-1891.

Han blev i 1879 gift med Karen Kirstine Pedersen, der også kom fra Hoven, og med hende fik han børnene Karen, Peder og Mads Christian.

 

I 1890 indvalgtes han i Folketinget i Ringkøbingkredsen og bevarede sædet indtil 1924. Han tilsluttede sig Christen Bergs fløj i Venstre, og efter Bergs død var J.C. Christensen i 1891-1897 leder af den bergske gruppe, som bekæmpede de moderate venstrefolks samarbejde med Højre-regeringerne. Han blev i 1895 en magtfuld formand for Finansudvalget, som ved en konsekvent nægtelse af bevillinger til reformer bidrog til at svække regeringen. I 1897 bliver han formand for Venstrereformpartiet. Samtidigt påtager han sig en lang række mindre opgaver. Således bliver han medlem af bestyrelserne for Dansk Fredsforening, Kunstindustrimuseet og Dansk Folkemuseum 1918-20. Christensen er formand for Folkemuseets bestyrelse, da dette museum bliver overtaget af Nationalmuseet i 1920.

 

Han var 1. viceformand i Folketinget 1894-1901 og 1908-09, tingets formand 1912-13, formand i Repræsentantskabet for Kreditforeningen af Ejere af mindre Ejendomme paa Landet i Jylland fra 1897 til 1927, næstformand i Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, formand i Jydsk Husmandsforening fra 1901, formand i Foreningen Dannevirke 1906-08 og bestyrelsesmedlem i Dansk Husflidsselskab. Han var desuden formand for Hedeselskabet fra 1921, medlem af tilsynsrådet for Nyt Genealogisk Institut fra 1911, af bestyrelserne for Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane fra 1914, Carnegiefondet, det dansk-islandske forhandlingsudvalg i Reykjavik i 1918, det dansk-islandske nævn 1919-20, den danske delegation til forhandlinger om Grønland med Norge 1924, formand for repræsentantskabet for Grundejerkreditforeningen i Jylland fra 1925. 1910-17 udgav han Ugebladet Tiden.

 

I 1901 kom så Systemskiftet med indførelsen af folketingsparlamentarismen. J.C. Christensen blev kirke- og undervisningsminister (Kultusminister), men var i virkeligheden den stærke mand i Ministeriet Deuntzer. Han fik gennemført betydningsfulde reformer både på skole- og kirkeområdet. Udenrigspolitisk var han ansvarlig for de hemmelige og vovelige samtaler, der af Louis Carl Frederik Lütken blev ført med repræsentanter for den tyske generalstab om Danmarks position i en eventuel kommende storkrig.

 

Den 14. januar 1905 overtog han hvervet som konseilspræsident (det der i dag svarer til statsminister), men han måtte gå af allerede i 1908 (12. oktober) som følge af Alberti-skandalen. J.C. Christensen blev tiltalt ved Rigsretten, men blev frifundet, dog med en bebrejdelse for at have vist Alberti for megen tillid.

 

Han var ikke længere konseilspræsident, men bevarede en yderst stærk position i Venstre, hvor han enstemmigt valgtes til formand i 1910. Han var forsvarsminister i 1909, hvor han fik gennemført forsvarsforliget 1909 og nye forsvarslove, og i 1916-1918 under Første Verdenskrig repræsenterede han som kontrolminister Venstre i det radikale ministerium Zahle. 1920-1922 var han kirkeminister i ministeriet Niels Neergaard.

 

Han blev Ridder af Dannebrog i 1902 og Dannebrogsmand i 1903. Han blev desuden dekoreret med Dannebrogordenens kommandørkors af 2. grad i 1904 og med kommandørkorset af 1. grad i 1905. I 1905 fik han også Storkorset af Dannebrog. Få dage før folketingsvalget i september 1920 fik han Storkorsbryststjerne i diamanter.

Velkommen til Hee Lokalhistorisk Arkiv

Arkivet er åbent når Huset holder åbent.

Derudover kontakt Ernst Munck. Tlf. 97 33 59 25

Kontakt til Huset klik her

Bliv medlem for 150,- pr. år

Læs mere her

Hee Lokalhistoriske Arkiv blev oprettet den 30. oktober 1998 på initiativ fra bestyrelsen for J. C. Christensens Hus og er som sådan et udvalg under dette lokalmuseum.

 

Arkivet er på første sal i huset.

 

Formålet er at samle, registrere og arkivere effekter med tilknytning til Hee Sogn på ét sted, således at eftertiden kan få glæde af materialerne.

For overskuelighedens skyld og af pladshensyn er det fortrinsvis ”flade” ting (papirer – billeder – protokoller – matrikelkort – tidsskrifter og alt mulig andet af samme slags) af såvel privat- som erhvervs- og forenings karakter, der opbevares.

Men også andre ting er meget velkomne. Her vil tingene, så vidt det overhovedet er muligt, indgå i arkivet. Større ting vil i samråd med giveren blive overgivet til Ringkøbing – Skjern Museum, som arkivet naturligvis samarbejder med.

 

Udover specielle arrangementer og udstillinger er arkivet åbent på alle dage, hvor J.C.s Hus almindeligvis holder åbent.

 

Historie og baggrundsviden

 

Beboelsen i og omkring Hee er meget gammel og har rod helt tilbage fra den sidste istid for 12.000 år siden.

Ved lokalhistorisk arbejde gennem årene er der blevet skabt et enestående skriftligt billede af Hee Sogns historie.

Som noget af det første, er den kirkelige ”Liber Daticus”, hvor præsterne op gennem tiden fortæller om sig selv og lidt om sognet og sognebørnene på deres tid.

 

Senere kommer kirkebøgerne og folketællingslisterne.

 

Også flere heeboere har i deres alderdom siddet og håndskrevet om den tid, de har levet i. Nogle har endda skrevet forholdsvis store beskrivelser flere gange, da det jo var den tids eneste kopimulighed.

Det har måske været ment som et tidsfordriv, forbeholdt slægten, men det er i dag et uvurderligt materiale, som er med til at danne billedet af Hee.

 

Førstelærer ved Hee skole fra 1892 til 1926, Peder Storgaard Pedersen, var meget lokalhistorisk interesseret. Han har ”gravet” i Landsarkivet i Viborg samt Rigsarkivet i København og fundet facts om Hee gennem bronzealderen, jernalderen og middelalderen, som han har beskrevet i flere skrifter.

Blandt andet; om oldtidsminderne – herredstinget – kirken – skolen – Voldbjerg m.v.

 

Montør Jens Graversen, som var født i Hvingel, indsamlede gennem en lang årrække et meget omfattende historisk kildestof, der skulle resultere i en egentlig sognehistorie, men desværre døde han i 1976.

Hans enke, Ruth Graversen, stillede det indsamlede materiale til rådighed.

 

Dette materiale udbyggede Kristen Susgaard fra No med et stort arbejde i arkiver, offentlige instanser, snak med lokalbefolkningen, samt brug af Storgaard Pedersens mange forarbejder, således at han i 1986 kunne udgive bogen: Hee Sogn

 

Med til at tegne et alsidigt billede af Hee gennem nyere tid er også forhandlingsprotokollerne fra de mange foreninger, der har været.

 

Lige siden jeg kom til Hee i 1970, har Hee’s historie fascineret mig, og allerede den gang satte jeg mig det mål at ”grave” videre og bruge mit eget samt alt det allerede indsamlede materiale til at give et samlet, let tilgængeligt billede af Hee’s meget interessante historie.

 

Der gik dog 28 år, med at indsamle, inden jeg fik den fornødne tid til at få alt det indsamlede materiale sat i kronologisk orden og kunne begynde at skrive.

 

Det er en spændende og anderledes måde at skrive lokalhistorie på, idet jeg i mange tilfælde har prøvet at levendegøre de faktiske forhold, ved at sætte kød og blod på.

Det er blevet til flere bøger om Hee, som alle er blevet udgivet på forlaget ”Heebro”:

 

Først bør nok nævnes årsskriftet: ”Den lyse den blanke”, hvor blandt andet ganske almindelige personer med tilknytning til Hee fortæller deres historie.

 

Årsskriftet er udkommet siden år 2000.

 

Bogen om Hee skole gennem 480 år:

Fra undervisningens start år 1522 til år 2002.

Bogen hedder: ”De otte Herrens år” – Hee skole. En skole i Hardsyssel – dens fortid og udvikling”.

 

I 2005 udkom bogen om jernbanen: Fra år 1875 til år 2005

”Hjem til Hee” – Med tog gennem Hee i 130 år”.

 

”Landsbyoriginalerne æ’ Rytter”. Er fortællingen om Laust og Marinus Rytter, som var de to sidste originaler i Hee. Den udkom år 2003.

 

”Mit jordiske paradis”. En historie om vildtkonsulent Jens Bjerg-Thomsens liv, som udkom i år 2006. Jens Bjerg-Thomsen blev født og havde sin opvækst i Hee.

 

Ud over dette har jeg samlet materiale til skriftet: ”Der dukker af disen”. Det er historien om Hee by fra de første huse blev bygget i 1902, med alle dens forretninger og mange af beboerne op gennem tiden.

 

Desuden arbejder jeg på en bog med spændende beretninger, som levendegør det tidligere storgods Vikingeborgen Voldbjerg – i krig og fred.

Godset var en af Danmarks største jordbesiddere, og gennem 650 år var det ejet af de danske adelsslægter Krag, Skram og Rantzau.

 

På grund af et lidt skævt jubilæum håber jeg i 2020 at blive færdig med bogen om; ”Hee Kirke – på godt og ondt gennem 880 år”.

 

Men i disse år er jeg ved at skrive Hee sogns historie gennem de 12.000 år, der er gået, siden de første stenalderfolk kom til området.

 

”Heiga-Won . . . Folket langs åen” er en saga som gennem flere bind følger slægter i Hee sogn og deres tilknytning til det øvrige Vestjylland, fra de første stenaldermennesker kom herop 10.000 år f. Kr. til omkring år 1.000 e. Kr.

3. bind udkom i oktober 2012, og med dette er sagaen nået til år 5.000 f. Kr.

 

 

 

April 2013 Ernst Munck

 

 

I. C. Christensens Hus

Holstebrovej 81 - Hee

6990 Ringkøbing